Gedde fiskeri er en dejlig afslappende hobby, som mange nyder. Med gedde fiskeri er man ude i naturen og nyder den meditative stilhed, mens man venter på bid. Men hvis man ønsker at fange noget, skal man ikke blot bruge det rigtige grej og madding ved gedde fiskeri, men også vide, hvordan man bedst gør. Vi giver dig nu en introduktion til gedde fiskeri– Kast snøren længere ud og få et større udbytte af dit gedde fiskeri. 

Gedde fiskeri – en stor oplevelse

Selvom det giver en stor glæde bare at tage på gedde fiskeri, vil mange af os også gerne stolt kunne vise en rigtig gedde frem, både til andre fiskere samt på billeder. Og det giver bare ikke det samme at vise en lille fladfisk som en stor gedde.

Ikke uden grund er gedden kendt som konge af både sø og å. En stor gedde vejer omkring 10kg, men den kan veje op til over 20 kg og er dermed den største ferskvandsfisk i Danmark. Det er en sjov og karakteristisk rovfisk, der ligger på lur for at fange sit eget bytte. Hunnerne er størst, og i foråret gemmer de sig i lavt vand mellem siv og åkander, mens de senere på sommeren søger ud på dybere vand. De lever for sig selv og er kendetegnet ved de gul/grønne til brune skel med et prikket mønster langs siden på den torpedoformede lange krop og meget spidse tænder. Mønstre og farver kan dog variere efter årstider, vand og hvorvidt gedden forsøger at camouflere sig. Gedden er glubsk med et udseende som en krokodille og går derfor under kælenavnet Sømkasse. Ligesom krokodillen ligger den på lur og angriber alt spiseligt der svømmer forbi, ikke bare fisk men også andre smådyr som ællinger og frøer og rotter. Gedde fiskeri er med andre ord ikke en ufarlig sport.

Gedden lever både i brak- og ferskvand, og selvom den lyder til at være sjov og nem at fange, er der regler for, hvor store de skal være før man må beholde fangsten. I brakvand er der et krav om et mindstemål på 60 cm, mens det ligger på 40 cm i ferskvand. Der er fantastiske fiskemuligheder efter gedder i hele landet, og især efter forårets gydning hvor fiskene er sultne, kan man opleve hefigt fiskeri. Hvis man til gengæld vil fange den tykkeste gedde, skal man satse på gedde fiskeri om efteråret eller vinteren, da fiskene her har nået at æde sig tykke. Her kræver det typisk at man sejler ud på søerne i en båd, for at nå ud til de dybere områder. Til bådfiskeri efter gedder er det rart med en moter, og mange vælger en elmotor til båden, for at gøre turen nemmere. Uanset årstiden anbefales det håndtere gedden skånsomt, når man afkroger den.

Selvom det gælder om at fange noget ved gedde fiskeri, dyrker mange fiskere begrebet Catch and Release. På denne måde kan man holde bestanden af gedder oppe og samtidig få en dejlig oplevelse af at fange noget. Det er ikke alle, der kan lide smagen af gedde, men selv hvis man sætter den ud igen, bør man sætte sig ind i begrebet "fish care" for at gøre mindst mulig skade på fisken. Men uanset om du sætter den ud igen eller ej, bør du vælge det rette grej til gedder.

Det rigtige gedde grej til gedde fiskeri

Ved gedde fiskeri skal der bruges udstyr til både selve fangsten og til håndteringen bagefter. Vi giver dig nu en guide til, hvad du skal bruge til gedde fiskeri.

Til predatorfisk som gedder skal grejet imitere de byttefisk, som gedder lever af. Her er gedde fiskeri et kapitel for sig. De kan være en stor udfordring og dermed er der en masse muligheder for fiskegrej. Det skal enten, som beskrevet, imitere byttefisk, eller man skal simpelthen provokere gedden til den bider på. 

Gedden er en rovfisk som spiser både smådyr og fisk, og dette afspejles også i endegrejet til gedde fiskeri. Gedden har meget skarpe tænder, så al udstyret, især line, skal kunne klare de skarpe tænder uden at knække. Det værste. der kan ske, er at dens skarpe tænder skærer fiskelinjen over, så du mister udstyr og gedden skal svømme rundt med gedde agn i munden. Her kan man med fordel binde et stålforfang eller bruge en tyk flourcarbon line. Hvor andre fisk bliver skræmt af den tykkere linje, vil gedden være ligeglad.  

Udover almindeligt fiskeudstyr som rigtige bukser og andet tøj samt sko. skal man bruge store shads/gummidyr og spinnere, der kan veje fra 20-100 g. Disse stiller igen visse krav til både stang og hjul, der skal kunne klare det tunge udstyr. 

Ofte vil en stang til kastefiskeri være mellem 7-9 fod med en kastevægt på 10-150 g., hvor den nøjagtige størrelse igen afhænger af det valgte endegrej. Det anbefales at bruge en carbon fiber eller kulfiber fiskestang. Med en af disse får man bedre kontakt med agnet, når det er i vandet. Hjulet skal være et kraftigt spinnehjul med størrelsen 3000-5000 eller et mindre multihjul med lavprofil. Endelig skal der bruges en fletline, der er lidt tykkere end til andre former for fiskeri som f.eks. kystfiskeri. 

Når man har halet en gedde ind, skal den støttes under bugen, hvis man ønsker at fotografere den. At løfte den op i hovedet kan skade ryghvirvlerne, og selvom det er fristende at bruge lipgrip pga. de skarpe tænder, tager geddens mund skade og bliver deform. Selvom gedde fiskeri er en trofæjagt, så skal alle dyr behandles værdigt, ordentligt og fanges uden at lide unødvendigt. Derfor kan du med fordel medbringe en afkrogningsmåtte til gedde fiskeri samt et knudeløst fiskenet af gummi. Når gedden er halet ind, kan man lave et gællegreb. Her holder man fingrene ved gællerne tættest ved kæben. Selvom gedden er fikseret, kan den godt sprælle, og så er du i risikozonen for at få såkaldte ”Geddehænder” med en masse snit og skader.

Gedder på overfladeagn

En rigtig sjov variant i foråret er at fiske med topwater/popper. På lavt vand i foråret kan bruge en wobber med fladt mundstykke eller en gummifrø. Disse ligger i overfladen og giver små plads når man rykker dem fremad. Det kan nogle gange resulterer i voldsomme hug, hvor agnen forsvinder i kaskader af vand. Denne form for geddefisker er yderst vanedanende, da det visuelle element bidrager til ekstra spænding!

Ligemeget hvilken metode du vil bruge, så er fiskeri efter gedder spændende, og muligheden for fangst er høj.