Fri fragt ved køb over 500kr

læs mere
Læs mindre

Hvad er waders?

Waders er vandtætte bukser, der gør det muligt at stå ude i vandet og fiske. Mange pladser langs den danske kyst kræver et par waders, før man kan nå dem. Selvom pladsen kan nås fra land, så er det stadig rart at have muligheden for at gå ud i vandet, hvis der er bid.

Waders findes i mange prisklasser og der findes sågar også waders til børn, så de små kan komme med på fisketur.

Hvilke typer af waders findes der?

Der findes 3 forskellige typer af waders: neopren waders, åndbare waders og PWC-waders.

Neoprenwaders er lavet af neopren og bruges især om vinteren. Neoprens isolerende evner gør neoprenwaders særdeles velegnet til fiskeri i koldere vand, da det tykke materiale indeholder luftlommer, som holder godt på varmen. Der findes flest neopren waders modeller med fastmonteret støvle, men man kan også få modeller der blot ender i en sok (stockingfoot). Modeller med fastmonteret støvle har en gummistøvle monteret, hvilket gør dem billigere, da man ikke skal købe vadestøvler ved siden af. Omvendt er komforten heller ikke helt lige så god, sammenlignet med stockingfoot modellerne, hvor man skal tilkøbe bruge vadestøvler.

Åndbare waders er en tyndere og langt mere behagelig type waders at bruge. Som navnet antyder, så kan man ånde i disse waders, ligesom man kender det fra åndbare jakker. Det gør at man ikke bliver lige så klam og fugtig når man bevæger sig meget rundt. Åndbare waders findes normalt kun som stockingfoot (med sok), altså hvor man køber vades støvler ved siden af. Det øger også komforten, og åndbare waders er derfor manges første valg. Prisen på åndbare waders er generelt også lidt højere end neoprenwaders. Der findes dog billige åndbare waders, som også er af god kvalitet.

Hvad er vadestøvler?

Når man snakker om waders med stockingfoot (med sok), så kan man ikke undgå at tale om vadestøvler også. Modsat waders med fastmonteret støvle, så ender stockingfoot waders i en neoprensok på hver fod. Disse sokker tåler ikke at vadefiske, uden der er en beskyttende støvle til at forhindre skarpe sten og grus, i at ødelægge dem.

Ud over at beskytte ”sokkerne” på waders, så sikrer en god vadestøvle også komfort, støtte og skridsikkerhed. Når man fisker på kysten, så er der mange glatte sten og usikkert underlag. En vadestøvle med filt under, gør at man står meget bedre fast, og kan fokusere på fiskeriet.

Hvad er en vadejakke?

En vadejakke er som navnet antyder en jakke der er lavet specifikt til fiskeri i waders. En vadejakke er typisk en del kortere end en normal jakke. Det gør at så lidt af jakken som muligt stikker under vandet, når man står ude i vandet.

Derudover er en vadejakke også udformet med bevægelsesfrihed og funktionalitet i tankerne. Når man kastefisker, så bevæger man sig markant anderledes end hvis man f.eks. bare går en tur. Det er derfor vigtigt at dette bevægelsesmønster er inkorporeret i designet, hvilket det er i en vadejakke.

Ud over pasform og design, så er en vadejakke også MEGET vandtæt. Det giver sig selv at en jakke der er lavet til fiskeri, skal kunne holde til vind og vejr. Samtidig er det også vigtigt at kunne ånde gennem jakken, så man ikke bliver alt for svedig og fugtigt, og derfor har en god vadejakke også en åndbar membran.

TopGrej.dk | Kalundborgvej 88 | 4200 Slagelse | Danmark | Mail: support@topgrej.dk | CVR: 37 19 09 50