Westin Sømmet
Westin Sømmet er et klassisk og langtkastende inline-blink til seriøst kystfiskeri. En favorit blandt hardcore havørredfiskere, når de store fisk jager på lavt vand.
Læs mere nedenfor
Navnet Sømmet siger det hele – det “sømmer” de store havørreder. Selvom det ligner et søm over vandet, forvandler det sig under overfladen til en yderst effektiv imitation af en tobis, som er en af de vigtigste byttefisk for store havørreder i det lave kystvand.
Den slanke og kompakte form gør Sømmet til et perfekt langtkastende blink, som let skærer gennem vinden og når ud over revler og badekar. Det er netop derfor, den gennem årene er blevet en af de helt store favoritter blandt kystfiskere i Skandinavien.
Inline-konceptet betyder, at linen løber gennem blinket, hvilket reducerer risikoen for, at fisken bruger blinkets vægt som modvægt under fighten. Resultatet er færre mistede fisk og en højere landingsrate. Blinket er blyfrit og fremstillet i zink, hvilket gør det til et mere miljøvenligt valg uden at gå på kompromis med kastelængde og gang.
Sømmet kan rigges med både enkelt- eller trekrog alt efter præference. For optimal beskyttelse af knuden anbefales en lille rund eller oval perle mellem blink og krog. Ønsker du en frit svingende krog, kan den monteres i en oval splitring for maksimal bevægelsesfrihed.
Designet og udviklet i Skandinavien – skabt til målrettet jagt på sølvblanke havørreder
Specifikationer
Blyfri konstruktion
Materiale: Zink
Langtkastende design
Inline-koncept
Japansk-style krog
Designet og udviklet i Skandinavien
Brand: Westin